En glædens dag

Den 1. juli var en glædens dag hos Manufakturens Venner.

Vi har netop fået tilsagn om støtte fra Østifternes Jubilæumspulje til at fejre og anerkende jer fantastiske frivillige for jeres store engagement.

I stiller op med kort varsel, bidrager med energi og hjælper til, når der er brug for jer – uden jer var vores arbejde ganske enkelt ikke muligt.

Hidtil har vi ikke haft økonomien til at markere vores taknemmelighed eller samle jer alle. Det betyder også, at mange af jer endnu ikke har haft mulighed for at møde hinanden.

Derfor glæder vi os nu til at invitere jer til en fest, hvor vi både kan fejre jeres indsats og styrke fællesskabet.

Kære frivillige – hold øje med jeres indbakke. I løbet af sommeren lander invitationen hos jer.

Tusind tak til Østifternes Jubilæumspulje. Med puljen vil Østifterne gerne fejre de mange frivillige over hele landet, der ofte arbejder i det skjulte, men som hver dag gør en afgørende forskel for fællesskabet. De skaber sammenhold, stærke bånd og minder.